QHSE koordinator
QHSE-koordinator
Vil du være omdrejningspunktet i et team, der arbejder for sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed i Danmarks gasforsyning?
Hos Evida søger vi en engageret og struktureret QHSE-koordinator, der kan fastholde og videreudvikle vores stærke QHSE-profil. Du bliver en central spiller i at sikre kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø på tværs af organisationen – og får mulighed for at guide og støtte både ledelse og kolleger i en virksomhed, der spiller en nøglerolle i den grønne omstilling.
Dit ansvar og dine opgaver
Som QHSE-koordinator vil du:
- Være omdrejningspunktet i QHSE-teamet og sikre, at AMO-organisationen fungerer effektivt.
- Planlægge og deltage i interne audits samt sikre opfølgning og overholdelse af auditplaner.
- Bidrage til indsamling af data til ledelsesevaluering og teknisk årsrapport.
- I samarbejde med resten af QHSE-teamet understøtte og facilitere organisationen og ledelsen med QHSE-relaterede opgaver og projekter.
- Deltage i aktuelle AMO møder- og Q-projekter.
- Vedligeholde og udvikle QHSE ledelsessystem (IPW) sammen med QHSE teamet og brugere.
Derudover får du ansvar for en række specifikke områder, bl.a.:
- Chemical Manager – vedligeholdelse og oprettelse af varer.
- Kemisk risikovurdering – vedligeholdelse.
- Understøttelse af AMO-arbejdet og udarbejdelse af handlingsplaner.
- Overvågning og opfølgning på arbejdsmiljølovgivning og ISO 9001.
- Deltagelse i afvigelses- og hændelsesteam samt auditteam.
- Bidrag til projekter og forbedringsforslag inden for QHSE.
Hvem er du?
Vi leder efter en QHSE-koordinator, der kan kombinere faglighed og diplomati med en proaktiv tilgang. For at få succes i rollen forestiller vi os, at du har:
- Erfaring med ISO-standarder og auditprocesser.
- Viden om arbejdsmiljø, kvalitet og risikovurdering.
- En struktureret arbejdsstil og evne til at skabe overblik.
- Gode samarbejdsevner og lyst til at støtte både kolleger og ledelse.
- Evne til at omsætte komplekse krav til konkrete løsninger.
- Erfaring med IPW system er en fordel men ikke et krav.
Du er initiativrig, trives i en koordinerende rolle og bidrager til at udvikle og fastholde en stærk QHSE-kultur.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et dedikeret QHSE-team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne sammen. Hos os får du en bred kontaktflade i en organisation med stor samfundsmæssig betydning, hvor du har mulighed for at påvirke og udvikle processer og systemer. Hos Evida er arbejdsmiljøet præget af samarbejde, høj faglighed og fleksibilitet.
Din arbejdsgang vil være på Evidas hovedkontor i Viborg eller Middelfart, med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse med op til to hjemmearbejdsdage eller mulighed for at arbejde på vores satellitkontor i Aarhus.
Vil du være en del af Evida?
Vi holder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Send os derfor din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af QHSE Jesper Hvid Richter på tlf. +45 62259218 eller mail jehri@evida.dk.