Legal Counsel
Kom helt tæt på den grønne omstilling og grib chancen for at træde ind i en afgørende juridisk rolle, hvor du bliver en strategisk samarbejdspartner til Evidas øverste ledelse, koncernledelsen, og arbejder tæt sammen med centrale aktører i organisationen.
Vi søger en Legal Counsel, der kan navigere i et komplekst juridisk landskab, og som brænder for at være med til at præge Danmarks fremtidige energisystem.
Dit næste karriereskridt midt i den grønne omstilling
De kommende år byder på betydelige forandringer i Danmarks energiforbrug, hvilket stiller skarpe krav til Evidas gasdistribution og fremtidens infrastruktur. Vi skal tilpasse, udbygge og optimere driften af gassystemet for at sikre, at infrastrukturen er klar til et energisystem, hvor forbruget kan dækkes 100% af biogas, samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes. Evida er udpeget af staten til at udvikle den danske brintinfrastruktur i samarbejde med Energinet, så det danske PtX-potentiale kan blive indfriet. Derudover vil Evida indtage en ledende rolle i distributionen af CO2 på kommercielle vilkår, så Danmark kan nå sine ambitiøse CO2-reduktionsmål for 2030.
Det betyder, at Evida, forretningsmæssigt såvel som organisatorisk, skal geares og skaleres til fremtiden for både eksisterende og nye forretningsområder, samt at gå fra at være en monopolistisk og 100% reguleret forretning til at blive et multiforsyningsselskab.
Som Legal Counsel vil du spille en central rolle i at understøtte denne transformation og sikre, at Evida er juridisk rustet til at indfri både vores forretningsmæssige og regulatoriske ambitioner, så vi opererer inden for gældende lovgivning og samtidig er på forkant med de juridiske krav og muligheder.
Dine primære opgaver og ansvarsområder:
- Rådgivning til koncernledelsen og til Evidas forretningsenheder
- Udarbejdelse, gennemgang og forhandling af kontrakter med leverandører og kunder
- Selskabsretlig rådgivning og udarbejdelse af interne politikker og retningslinjer
- Juridisk rådgivning og sparring til projekter
- Håndtering af tvister, klagesager og erstatningskrav
- Bidrag til compliance initiativer og governance
Dine faglige og personlige kvalifikationer:
- Cand.jur med minimum 2-3 års erfaring fra en advokatvirksomhed eller som in-house advokat i en privat virksomhed
- Har gode samarbejdsevner og evne til at opbygge tillidsfulde relationer
- Har et strategisk mindset og en stærk forståelse for balancering af juridiske risici over for kommercielle hensyn
- Evne til at arbejde forretningsmæssigt løsningsorienteret og evne til at forvandle komplekse juridiske udfordringer til praktiske løsninger, som kan understøtte Evidas overordnede forretningsmål
- Har en analytisk tilgang og evnen til at tænke strategisk
Vi kan tilbyde:
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Udfordrende arbejdsopgaver, hvor du træffer selvstændige juridiske beslutninger inden for dit beslutningsmandat
- Fleksibilitet ved tilrettelæggelse af arbejdsdagen og mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen
- Frokostordning, fri telefon og internet
- Pension og sundhedsforsikring
- 5 ugers ferie og 6 feriefridage
Arbejdssted
Dit primære arbejdssted vil være på hovedkontoret i Viborg. Vi tilbyder fleksibilitet og mulighed for at arbejde fra vores satellitkontor i Aarhus eller hjemmefra 1-2 dage om ugen.
Ansøgning og kontakt
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Damgaard Lunde, CLO, på tlf. +45 4177 0158.
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.