Vil du have en udviklende stilling, hvor du både kan udbygge din viden i felten og arbejde specialiseret med de dygtigste kollegaer? Så har vi den helt rigtige jobmulighed.
Evida er Danmarks gasdistributionsselskab. Gasnettet, der hver dag tilføres mere grøn biogas, er en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Knap 300.000 kunder er afhængige af, at gassen flyder 365 dage om året – 24 timer i døgnet og i den rette kvalitet. Da det er os, der udvikler og vedligeholder de over 18.000 kilometer rørinfrastruktur, kan vi tilbyde et stærkt fagligt og professionelt arbejdsmiljø.
Om teamet
Du vil indgå i et backoffice-team på 5 ingeniører og maskinmestre. Vores team er kendetegnet ved tæt samarbejde og høj faglighed: Vi har sammen ansvaret for design, udvikling og vedligeholdelse af alle Evidas el-systemer, og vi har ansvaret for katodisk beskyttelse (KTB) og nærføring. Vi ønsker nu at styrke teamet med en ny kollega, som har lyst til at udvikle sig i specialistrollen.
Da vores team er fordelt på forskellige lokationer, har du mulighed for at få arbejdssted i enten Viborg eller Middelfart.
Om jobbet
Du får ansvar for at sikre kvalitet og ressourcer ved nyanlæg, renovering samt vedligehold af røranlæg med fokus på korrosionsbeskyttelse og nærføring. Vi skal levere de helt rigtige løsninger, som også skal være i overensstemmelse med myndighedskravene.
Blandt de konkrete arbejdsopgaver kan vi nævne:
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, formentlig som stærkstrømsingeniør. Det er en fordel, hvis du har erfaring med katodisk beskyttelse og meget gerne 3-4 års erfaring i bagagen.
Som person er du en teamplayer, der kan samarbejde med både kollegaer, entreprenører og leverandører for at sikre de bedste løsninger. Du har en analytisk og struktureret tilgang med fokus på kvalitet og det endelige resultat. Og så evner du at træffe beslutninger på dit faglige område.
Du må forvente begrænset rejseaktivitet rundt i Danmark (i oplæringsperioden vil der kunne være et ekstra behov).
Vi kan tilbyde dig
Vi tilbyder en spændende stilling i en branche i udvikling, hvor du kan gøre en forskel, herunder:
Meget få i infrastrukturbranchen har specialiseret kendskab til katodisk beskyttelse. Vi vil selvfølgelig give dig den specialiserede træning og oplæring, som du har brug for.
Hos Evida tror vi på, at trivsel og resultater går hånd i hånd. Derfor har vi fokus på det hele menneske – med respekt, ordentlighed og godt humør som grundpiller i vores kultur. Her skal du glæde dig til at møde ind – og gå hjem med energi. Vi arbejder målrettet, men aldrig uden plads til grin og fællesskab.
Du bliver en del af en åben og samarbejdsdrevet organisation, hvor gode relationer og stærk kommunikation er nøglen til succes. Og så får du muligheden for at arbejde i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur – og bidrage direkte til den grønne omstilling. Det giver ikke bare mening – det giver stolthed.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV snarest muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamlead Henrik Linde på mail henli@evida.dk eller telefon 6225 9572.
Da vi arbejder med kritisk infrastruktur, vil vi i forbindelse med ansættelsesforløbet have brug for at foretage en baggrundskontrol af dig, herunder kontrol af din identitet, CV, uddannelsesbeviser og straffeattest.