Tender Manager

Motiveres du af at arbejde med grøn omstilling og store anlægsprojekter - i særlig grad Power-to-X? Er du kommercielt fokuseret, en god netværker, teknisk interesseret og god til at samle store mængder information i en skarp og præcis formidling? Så er her muligheden for at blive Tender Manager hos Evida!

Som Tender Manager hos Evida er du ansvarlig for at opbygge og fremstille business cases overfor Evidas direktion, bestyrelse og i sidste ende ejere. Du er ansvarlig for at indsamle, samordne og præsentere den information og data, der gør det muligt at træffe beslutninger om, hvilke investeringer og projekter, Evida skal beskæftige sig med i fremtiden - at skabe dette beslutningsgrundlag kræver et forretningsmæssigt og teknisk overblik. Du samarbejder og koordinerer på tværs af afdelinger og faggrænser samtidigt med, at du fokuserer på at skabe gode og kommercielt bæredygtige resultater.

Stillingen er central og Tender Manageren er med til at præge de projekter, Evida ønsker at arbejde med i fremtiden, bl.a. ved at sikre, at Evida får de rette aftaler, kontrakter og samarbejdsrelationer, som understøtter forretningsudviklingen indenfor Power-to-X.

Som Tender Manager er du den styrende kraft, der opbygger elementerne i de forskellige business cases. Herefter inddrager du de relevante ressourcer, for derved at fremstille den bedst mulige case. Dette inkluderer tekniske vurderinger, investeringsbehov, driftsudgifter (CAPEX/OPEX), finansierings-/ investeringsmuligheder, risikovurderinger i forhold til lovgivning, regulering og EU, samt en plan for projekt- og driftsperioden. Der er et professionelt og stærkt bagland, der bidrager med opbakning, teknisk viden, administration, netværk og teknisk viden. Du befinder dig i det krydsfelt, der binder al information og viden sammen i kraft af forskellige business cases.

Eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for udarbejdelse af business cases, beslutningsgrundlag, summaries og tilbud
  • Ansvarlig for fastlæggelse af tilgangsvinkel og udførelsesmetoder indenfor tender management i Evida
  • Ledelse af tenderprocessen fra start til slut, for derigennem at sikre solide og gennemarbejdede business cases
  • Risikosporing og -styring gennem processerne
  • Bidrage til det skriftlige materiale – både i forhold til overordnet indhold samt hvordan det præsenteres
  • Ansvarlig for kvalitet og indhold af de enkelte business cases 
  • Overdragelse af udvalgte sager og cases til kolleger
  • Sikre oprettelse og overholdelse af deadlines
  • Repræsentere Evida i relevante sammenhænge.

Du har erfaring med at opbygge komplekse business cases eller erfaring fra tunge tilbudsprocesser på større anlægsprojekter. Du har sandsynligvis en uddannelse på bachelorniveau eller højere. Du motiveres af at være den ledende kraft, der forener alle input til en samlet business case eller samlet tilbudsmateriale.
Du kommunikerer ubesværet med alle fra direktøren til ingeniøren, sætter kvalitet og punktlighed højt og motiveres af at løfte udarbejdelsen af business cases til nye højder i Evida.
Du har erfaring med at omsætte strategi til praksis ved - i det rette tempo - at lægge de trædesten, der flytter interessenter, kerneopgaver og adfærd i den ønskede retning.

Du arbejder selvstændigt og struktureret, er resultatorienteret og analytisk, har stærke kommunikationsevner og en god personlig gennemslagskraft. Du skaber og fastholder overblikket over komplekse projekter, og er samtidigt opsøgende i forhold til at skabe relationer både internt og eksternt. Du trives desuden i en rolle, hvor alt ikke er givet på forhånd, men hvor det er muligt at påvirke rollen, ved at forbedre metoder og processer undervejs. 

Er du interesseret i at høre mere om Evida og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Managing Partner Karsten Romby på telefon 2524 0260 eller Partner Louise Koldborg på mobil 2060 2350. Alle henvendelser behandles fortroligt.

ANSØG JOBBET HER via Kompetent.

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Vognmagervej 14, 8800 Viborg

Læs mere om at arbejde i Evida her
Frist: Så snart som muligt via Kompetent
Jobområde: Forretningsudvikling, Planlægning & Anlæg
Tiltrædelse: Så snart som muligt efter aftale
Lokation: Viborg
Vi distribuerer gas til mere end 400.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.