Vil du være med til at forme fremtidens indkøb i en virksomhed, der spiller en central rolle i Danmarks grønne omstilling? Er du nysgerrig på strategisk indkøb, og har du mod på at tage ansvar og udvikle dig i en vigtig rolle? Så er du måske vores nye Sourcing Manager hos Evida.
Bliv en del af Strategisk Indkøb hos Evida
Hos Evida bliver du en del af et stærkt og dedikeret team hvor vi arbejder med alt fra kategoristrategier og udbud til leverandørstyring og compliance. Vi har ansvaret for at sikre en effektiv og bæredygtig forsyningskæde – og vi mangler dig, der vil være med til at videreudvikle vores indkøbsstrategi og sikre robuste processer på tværs af organisationen.
Vores arbejdsmiljø er præget af høj faglighed, gensidig respekt og godt humør. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – og vi leder efter dig, der har lyst til at lære, tage ansvar og vokse med opgaven.
Om jobbet
Som vores nye Sourcing Manager får du en spændende mulighed for at drive egne kategorier og udbudsprojekter inden for bygge & anlægskategorien. Du vil få ansvaret for at drive kategoristrategier, lede udbuds-og sourcingprojekter og sikre kommercielle rammer, der understøtter Evidas strategiske mål. Dine primære opgaver:
Om dig
Du er i starten af din karriere – eller har allerede nogle års erfaring – og er motiveret for at lære og udvikle dig inden for strategisk indkøb og entrepriseudbud. Du arbejder struktureret, er analytisk stærk og er ikke bange for at tage fat. Du trives med at arbejde sammen med andre og har lyst til at gøre en forskel – både for dine kollegaer og for den grønne omstilling.
Vi forestiller os, at du:
"Vi leder efter en nysgerrig og udadvendt profil, der trives i samarbejdet med andre og har lyst til at lære. Du behøver ikke kunne det hele fra starten – det vigtigste er, at du arbejder struktureret, er god til at opbygge relationer og har mod på at tage ansvar. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven – hos os er det evnen til at lære og skabe resultater i fællesskab, der gør forskellen." – Lars Bomholt, Director Strategic Procurement
Vi tilbyder
Hos Evida tror vi på, at trivsel og resultater går hånd i hånd. Derfor har vi fokus på det hele menneske – med respekt, ordentlighed og godt humør som grundpiller i vores kultur. Her skal du glæde dig til at møde ind – og gå hjem med energi. Vi arbejder målrettet, men aldrig uden plads til grin og fællesskab. Som vi siger:
“Det er ikke for sjov, vi er her – men det skal være sjovt at være her.”
Du bliver en del af en åben og samarbejdsdrevet organisation, hvor gode relationer og stærk kommunikation er nøglen til succes. Og så får du muligheden for at arbejde i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur – og bidrage direkte til den grønne omstilling. Det giver ikke bare mening – det giver stolthed.
Din faste arbejdsplads er i Viborg eller i Middelfart, men med gode muligheder for at arbejde hjemme eller fx på vores satellitkontor i Aarhus.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt - vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars Bomholt, Director Strategic Procurement, på mail larbo@evida.dk eller mobil +45 2035 2295
Vi ser frem til at høre fra dig!