Senior Project Manager

Vil du være med til at drive Danmarks grønne omstilling i praksis? Vi søger en erfaren og ambitiøs Senior Project Manager, der kan stå i spidsen for komplekse infrastrukturprojekter med fokus på rørført transport af gas og biometan. 

Evida er som Danmarks gasdistributionsselskab en del af den kritiske infrastruktur, hvor vi har ansvaret for det 18.000 km lange gassystem, der forgrener sig til det meste af landet. Vi har i de seneste måneder oplevet et stigende aktivitetsniveau, og som følge heraf er der nu opstået behov for at styrke projektledergruppen igen.

I rollen som Senior Project Manager har du ansvaret for udarbejdelse af projektplaner med tilhørende målsætninger, tidslinjer, ressourceoverblik og budgetlægning for alle projektets faser.
Arbejdet med at udvikle og indgå i projekterne foregår på tværs af flere afdelinger i Evida, og du får derfor et bredt samarbejde med gaseksperter, forretningsudviklere, analytikere, specialister i måle- og overvågningssystemer og mange flere. 
Derudover får du en central opgave i at styre interne involverede parter og eksterne leverandører, myndigheder og kunder for at sikre rettidig og omkostningseffektiv levering af relevant information og input som en del af hele projektleverancen. 

Dine centrale ansvarsområder er at:

  • sikre, at projekterne afvikles indenfor de økonomiske, tidsmæssige og kontraktmæssige rammer
  • koordinere og håndtere involverede stakeholders som bl.a. myndigheder, bygherrer, leverandører, kunder mv. 
  • sikre, at de vedtagne kvalitets- og sikkerhedsstandarder overholdes
  • afholde bygge- og bygherremøder
  • lede det interne team, der skal bidrage til løsningen af aktiviteterne i projekterne, herunder planlægning, projektering og tilsyn
  • drive risk management, herunder identificere risici løbende og sørge for at undgå forsinkelser, samt at budgettet overholdes inden for aftalte rammer
  • arbejde med processer for projektafdelingen samt på tværs af afdelinger.

Du tilknyttes Evidas hovedkontor i Viborg, og indgår i et  projektteam på 14 dygtige kolleger ( projektledere, byggeledere, miljøspecialister m.v.). Du har gode muligheder for at arbejde hjemme eller fx på vores satellitkontor i Aarhus.   

Din profil
Du er en erfaren projektleder, som:

  • har solid erfaring med større anlægsprojekter – gerne fra energisektoren
  • har en baggrund som ingeniør med certificering i projektledelse (Prince2, IPMA eller tilsvarende)
  • kommunikerer flydende på dansk og engelsk
  • har gennemslagskraft, kan skabe tillid og motiverer dit team
  • bevarer overblikket i pressede situationer og finder løsninger frem for problemer

Derfor skal du vælge Evida
Hos os får du en central rolle i udviklingen af fremtidens energiinfrastruktur. Du får ansvar, indflydelse og bliver en del af en åben og samarbejdsdrevet organisation. Og så får du muligheden for at bidrage direkte til den grønne omstilling. Det giver ikke bare mening – det giver stolthed. 

Interesseret?
Kontakt Kim Kejser Dyrholm på mail kikdy@evida.dk, hvis du har at brug for at høre mere. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Vognmagervej 14, 8800 Viborg, Danmark

Læs mere om at arbejde i Evida her
Frist: Så snart som muligt
Kontaktperson:
Kim Kejser Dyrholm Head of Projects
Jobområde: Plan & Build
Tiltrædelse: Så snart som muligt efter aftale
Lokation: Viborg
Vi distribuerer gas til 350.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.