Maskinmester til Stenlille

Er du maskinmester og vil du arbejde med kritisk infrastruktur?
Gasnettet er en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Mere end 400.000 kunder er afhængige af, at gassen flyder 365 dage om året – 24 timer i døgnet. Og her kommer du ind billedet som vores nye kollega.

I Evida tegner, bygger og vedligeholder vi nemlig de mere end 18.000 kilometer ledningsnet, der fordeler gas rundt i hele landet, og vi udfører tilsyn hos vores ca. 400.000 kunder i Danmark. Vores rolle og betydning forpligter, for når vi skaber forandringer og nye løsninger sammen, kan det mærkes i hele samfundet. Hvis du, ligesom os, er drevet af at løse komplicerede udfordringer, kan du blive en del af holdet i Evida.

En bred vifte af arbejdsopgaver

Som fagsansvarlig i vores afdeling for Asset Management vil du blandt andet skulle løse opgaver inden for følgende områder:

  • Projektdeltagelse i plastprojekter, herunder føre tilsyn i anlægsfasen
  • Sikre sporbarhed og kvalitetssikring af teknisk dokumentation
  • Teknisk support til de udekørende teknikere
  • Udarbejdelse og opdatering af procedurer inden for plastnettet
  • Planlægning og overvågning af plastnettet og ventiler
  • Myndighedsopgaver
  • Ledningsejermøder / naboretssager i samarbejde med vores landinspektører.

Du får en vigtig rolle, hvor du får mulighed for at trække på din erfaring som maskinmester og samtidig får rig lejlighed til at udvikle dine faglige kompetencer yderligere.

Del ud af din viden og hav fokus på sikkerhed
I jobbet indgår også en række opgaver af mere intern karakter, da du blandt andet skal medvirke til og måske gennemføre interne kurser for teknikere og således medvirke til at styrke og udvikle vores teknikeres kompetencer.
Det bliver også din opgave at sikre, at vi har den nødvendige fokus på sikkerhed i ”marken”. Du får således en bred kontaktflade internt, hvor dine tætteste kollegaer kommer fra funktionen Asset Management, der hører til under Anlæg og Teknik. Det må påregnes, at du også vil kunne få andre opgaver i afdelingen, udenfor plastnettet, da vi gerne vil udnytte og udvikle dine kompetencer til fulde.

Det er således en stilling med mange facetter, som kræver høj faglighed og indsigter. Derfor er det nødvendigt
at have minimum tre års erfaring som maskinmester.

Vi tilbyder
At du bliver en del af et team, hvor omgangstonen er uformel, og hvor samarbejde, effektivitet og sikkerhed er i højsæde. I teamet lægger vi stor vægt på at være gode kolleger, og at vi kan være stolte af det, vi gør.

Du vil være tilknyttet vores lokation i Stenlille, men en stor del af dine opgaver er forbundet med anlægsarbejder i København.

Det er en fast stilling, og for at fastholde et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere tilbyder vi løbende mulighed for videreuddannelse. Løn og pensionsordning er efter den gældende overenskomst.

Bliv en del af holdet

Vi har travlt og mangler dig, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt og senest torsdag den 21. januar 2021.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Asset Management Heine Munk på telefon 25 19 41 38.
 
Ansøg
Del i dit netværk

Merløsevej 1B, 4296, Nyrup, Denmark
Frist:21-01-2021
Kontaktperson:
Heine Munk Leder af Asset Management
Jobområde:Anlæg, teknik og drift
Tiltrædelse:Hurtigst muligt
Lokation:Stenlille
Vi distribuerer gas til mere end 400.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.
Powered by Emply