Maskiningeniør til stærkt team

Grib muligheden for at løse uløselige opgaver hver eneste dag. Den grønne omstilling betyder, at gasnettet hele tiden udvikler sig teknologisk for at kunne håndtere nye gasser som biogas og måske brint. I Evida har vi brug for en maskiningeniør, som vil elske at nørde gasmålesystemer sammen med et stærkt team af specialister, som brænder for det, de laver og altid sigter efter de bedste tekniske løsninger.

Vær med til at bygge nyt
Evida sikrer en stabil leverance af gas til produktion, opvarmning og transport over hele landet – til gavn for vores kunder, klimaet og samfundet. Du bliver en del af en helt ny virksomhed med 35 år på bagen. For godt et år siden blev Danmarks gasdistributionsselskaber lagt sammen til ét, nemlig Evida. Det betyder, at du bliver en del af en virksomhed med mange nye medarbejdere og med alle muligheder for at være med til at bygge virksomheden op og præge vores måde at gøre tingene på.

Et spændende job venter på dig
Din afdeling er ansvarlig for drift og vedligehold af alt udstyr, som sidder ude hos kunderne - fra regulatorer og konverteringsudstyr til gaskromatografer. Det betyder, at vi aldrig helt ved, hvad morgendagen bringer, og ikke to dage er ens. Så vi hjælper hinanden og trækker på vores forskellige fagligheder. Du kommer til at få en bred berøringsflade med både de udekørende teknikere, projekteringsfolk og resten af Evida.
Du bliver fagspecialist på gasmålesystemer - både standard- og specialsystemer. Du kommer til at arbejde med at
  • projektere/dimensionere målesystemer
  • udvikle området, fx smartmeters
  • indføre ny teknologi til fjernaflæsning og udarbejde business case for yderligere udbredelse af fjernaflæsning
  • sikre at udekørende teknikere er ordentligt klædt på til at varetage opgaver og opfylde krav inden for området
  • deltage i projekter.
Du bliver procesansvarlig ift. vores kvalitetsstyringssystem, og kommer i det hele taget til at arbejde med kvalitetsområdet fx med at vedligeholde kontrolmanualer og lave kvalitetskontrol af bl.a. kalibrerings- og materialecertifikater og generelt sikre, at vi overholder gældende lovgivning.

Om dig og dit nye team
13 kolleger er klar til at tage godt imod dig. Vi er fordelt på Evidas lokationer i Viborg og Middelfart. Din arbejdsplads bliver i Viborg. Dine kolleger er primært ingeniører og maskinmestre med kortere eller længere erfaring.
Vi forestiller os, at du er uddannet maskiningeniør og er interesseret i og har kendskab til elektroniske målesystemer. Du har 3-5 års erfaring, hvor du har arbejdet med mekanik og meget gerne proces- og måleudstyr. Du arbejder struktureret og har sans for detaljer, og du trives med en omskiftelig hverdag. Som person er du udadvendt, nysgerrig og en vaskeægte teamplayer. Vi gør ikke altid, som vi plejer, og vi lærer hele tiden. Det håber vi, at du vil være med til.

Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på stillingen. Send dit CV og en kort ansøgning til Jobindex via følgende link https://www.jobindex.dk/ansoegninger/ny/1370660 senest den 4. februar 2021. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til senior rekrutteringskonsulent Kristine Holm Sjølander på 7245-9018.
Tiltrædelse er snarest muligt. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.
Del i dit netværk

Vognmagervej 14, 8800, Viborg, Denmark
Frist:04-02-2021
Jobområde:Anlæg, teknik og drift
Tiltrædelse:Hurtigst mulig
Lokation:Viborg
Vi distribuerer gas til mere end 400.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.
Powered by Emply