Graduate i Evida - bliv en del af noget stort!

Er du nyuddannet og klar til at starte din faglige og personlige udvikling? Det er præcis, hvad du får muligheden for som en del af Evidas graduateprogram. Hos os får du ansvar og spændende opgaver inden for netop dit kompetencefelt, hvad enten du er jurist, økonom, ingeniør, analytiker, it-uddannet eller noget helt femte. Uanset arbejdsfelt kommer du til at spille en rolle i den grønne omstilling, når vi sammen udvikler og bygger Danmarks fremtiden infrastruktur til biogas, brint og CO2. 

Som graduate i Evida bliver du en del af en organisation med stærke teams, som efterspørger dine faglige kompetence, og som har ledere, der stoler på dig og både uddelegerer ansvar og spændende opgaver. Omvendt forventer vi, at du leverer høj kvalitet og byder ind, samtidig med at du hele tiden har din egen udvikling i fokus.

Hverdagen som graduate i Evida
Vores graduateprogram er et toårigt målrettet uddannelses- og karriereforløb, der giver dig et stærkt fundament for en fremtidig karriere. Forløbet består af tre rotationer á otte måneder, som du selv er med til at sammensætte på baggrund af dine interesser og udviklingsønsker. 

Som graduate i Evida kan du se frem til:

  • En spændende og fagligt udviklende hverdag i tæt samspil med ledere, kolleger og HR 
  • Buddyordning, der står klar ved din side fra dag et til at besvare spørgsmål, introducere og hjælpe dig med stort og småt.
  • Et særligt graduate-udviklingsforløb med uddannelse og workshops inden for eksempelvis projektledelse, forandringsledelse, energisystemet, procesoptimering, design thinking, personlig gennemslagskraft og lignende
  • En udlandsrejse
  • Løbende udviklingssamtaler med leder og HR
  • Gode muligheder for varig ansættelse, hvilket besluttes seks måneder før graduateforløbet slutter

Med omkring 500 ansatte og et hav af forskellige afdelinger og opgaver der skal løses, har vi brug for graduates med forskellige uddannelsesbaggrunde og kompetencer. Kort sagt: Som graduate i Evida vil du være med til at præge dine arbejdsområder på baggrund af dine interesser og udviklingsønsker.

Helt konkret kan du som graduate komme til at arbejde med:

  • Projektledelse
  • Forretningsudvikling af nye teknologier, som brint og transport og lagring af CO2 (CCS)
  • IT fra udvikling til projektledelse
  • Digitalisering, data science og matematisk modellering
  • Regulatoriske rammer samt juridiske problemstillinger og vejledning
  • Strategisk indkøb – herunder Tender-processer, udbud og dialog med interne/eksterne samarbejdspartnere
  • Økonomi i alle dets faser fra tender processer og forretningsmodeller til regnskab, analyser m.m.
  • Forretningsudvikling og innovation
  • Public Affairs, bæredygtighed, kommunikation, strategisk ledelsesstøtte og HR

Derudover får du en attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, gode ansættelsesforhold, frokostordning, en aktiv personaleforening der arrangerer sociale tilbud og sidst men ikke mindst masser af dygtige kolleger, som glæder sig til at få dig med.

Vores forventninger til dig
For at søge vores graduatestilling skal du som minimum have færdiggjort en uddannelse på kandidat- eller diplomniveau (bachelor eller professionsbachelor), samt have maksimalt have ét års erhvervserfaring efter endt uddannelse. Vi lægger vægt på, at du har erfaringer fra studiejob, praktik, frivilligt arbejde, udlandsophold eller lignende

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har gode formuleringsevner
  • Er analytisk stærk
  • Er visionær og kreativt tænkende
  • Går forrest med stort engagement
  • Er socialt intelligent
  • Er modig, robust og en aktiv selvstarter 
  • Du skal kunne begå dig på dansk, da det er vder, vores primære kommunikation foregår

Vil du med på graduateholdet?
Så send os din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser senest den 27. februar 2024. Vi afholder første assessmentdag den 6. marts. Her får du mulighed for at høre mere om Evida og pitche dig selv. 

Efter assessmentdagen udvælges kandidater til det videre forløb, som består af en test og en spændende anden assessmentdag.

Vores næste hold af graduates får første arbejdsdag den 12. september 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af graduateprogrammet Cecilie Højland Strøbech på tlf. 41770150 eller mail ces@evida.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om at være graduate i Evida her: https://graduate.evida.dk/ 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Vognmagervej 14, 8800 Viborg, Denmark

Læs mere om at arbejde i Evida her
Frist:
Kontaktperson:
Cecilie Strøbech Senior HR Business Partner
Jobområde: Graduate
Tiltrædelse: 1. september 2024
Lokation: Viborg
Vi distribuerer gas til 350.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.