Forretningsudvikler - grønne gasser

Vil du sætte et markant aftryk på udviklingen inden for grønne gasser, og være med til at sikre, at gassystemet spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling? Så får du nu en unik mulighed for at drive indsatsen hos en vital del af Danmarks energi-infrastruktur.

Evida er en helt ny virksomhed med 35 års erfaring og har rødder tilbage til etableringen af gasnettet og naturgassens indtog, og er som nationalt selskab med 445 medarbejdere ansvarlig for en sikker og stabil leverance af gas til produktion, transport og opvarmning over hele landet.

Nye løsninger og veje til grønnere energi er den røde tråd som kommer til at drive forandringerne i de kommende år, og som forretningsudvikler i krydsfeltet mellem biogas og PtX kommer du til at indtage en helt central rolle.

Erfaren forretningsudvikler med kommercielt mind-set

Du bliver en del af Markedsudvikling, som rådgiver Evidas direktion og bestyrelse, og udvikler projekter og udarbejder analyser, som viser vejen for anvendelsen af grønne gasser og Evidas udvikling fremover. Ambitionerne er store og målet er et 100% grønt gassystem, som helt sikkert har en markant anderledes stuktur om 5-10 år.

Du bliver fagligt fyrtårn i forhold til at analysere og bidrage til udvikling af nye projekter og business cases, der understøtter en effektiv anvendelse af grønne gasser i samarbejde med relevante interessenter i både privat og offentligt regi. Du får således rig mulighed for at udvikle og drive dine egne projekter, og skabe nye og strategisk vigtige elementer i Evidas projektportefølje.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger, som også kan bidrage med juridisk, teknisk, økonomisk og politisk indsigt.

Alt sammen med fokus på at Evida lever op til sin vision om at skabe løsninger, som giver mærkbar værdi for slutkunderne samtidig med at Evida bidrager til den grønne omstilling og agerer samfundsøkonomisk ansvarligt.

Nøgleperson med gode samarbejdsevner

Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med strategi- og forretningsudvikling med dygtig kommunikation på dansk og engelsk, samtidig med at du brænder for den grønne omstilling. Du har teknisk forståelse, men dit kommercielle mind-set, pondus og erfaring med at gøre visioner til virkelighed er helt centrale for rollen.

Din erfaring er opnået gennem mindst 5 år i energi-, forsynings-, konsulent- eller rådgivningsbranchen og du er vant med større og komplekse organisationer.

Som person er du udadvendt og en naturlig netværker, og dit arbejde præges af et højt drive og stor selvstændighed. Du motiveres af at gøre en forskel og ved at det er den kontinuerlige indsats som for alvor gør forskellen på lang sigt i store og vidtrækkende projekter.

Vil du vide mere?

Evida er det statslige distributionsselskab, som distribuerer gas til 400.000 danske gasforbrugere og står for drift og vedligehold af det så godt som landsdækkende gasdistributionsnet. Evida er et resultat af sammenlægningen af HMN GasNet og Dansk Gas Distribution, som fandt sted 1. oktober 2019 og har fra 1. januar 2021 Finansministeriet som ejer.

Du kan læse mere om Evida her: https://evida.dk/job

Ansættelsesprocessen varetages i samarbejde med Brinch & Partners. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Lars Møller Pedersen på tlf. 4273 3842 eller mail: lmp@brinchpartners.dk

Ansøg via: brinchpartners.dk/12-267/
 

Del i dit netværk


Vognmagervej 14, 8800 Viborg, Denmark

Læs mere om at arbejde i Evida her
Frist: Så snart som muligt via Brinch & Partners
Jobområde: Marked og forretningsudvikling
Tiltrædelse: Så snart som muligt
Lokation: Viborg
Vi distribuerer gas til mere end 400.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.
Powered by Emply