Ernæringsassistentelev til Evida i Viborg

Evida søger en ernæringsassistentelev til vores kantine i Viborg, hvor vi dagligt servicerer størstedelen af Evidas medarbejdere og gæster.

Vi sætter en store ære i at yde en god service og producere varieret, sund og velsmagende mad, og vi får stor ros for vores indsats hver dag.

Vi lægger vægt på at lave god mad fra bunden af kvalitetsråvarer, som afspejler årstiderne. Vi har fokus på bæredygtighed og kostens betydning for sundhed.

Dine arbejdsopgaver
Som ernæringsassistentelev bliver du en del af et team med 4 dygtige og engagerede kollegaer. Du kommer i løbet af din elevtid til at prøve kræfter med:
 

  • Forskellige produktions- og tilberedningsformer af kolde og varme anretninger samt bagning
  • At anrette buffet og servicere til møder
  • Ernæring og diætetik
  • Indkøb og at planlægge menu
  • Modtage varer


Om dig
Vi er på udkig efter en elev med stor interesse for bæredygtighed og at tilberede sund og varieret kost. Mener du lige som os, at godt håndværk og gode råvarer er vejen til veltillavet mad, og har du lyst til at være med til at påvirke dette, så er det dig, vi leder efter.
Vi lægger vægt på, at du er ansvarsbevidst og serviceminded. Vi lægger desuden vægt på, at du er mødestabil og går engageret til opgaverne, er åben for læring, og har gåpåmod. Du forstår, taler og skriver dansk. Og så har du gennemgået grundforløbet for ernæringsassistenter.

Vi tilbyder
En elevplads, hvor der er god stemning og rart at være. Vi sørger for, at du bliver grundigt oplært, og får den støtte og de udfordringer, som du har brug for i din uddannelse.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere om elevstillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Claes Olsen på tlf: 25195586. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Vognmagervej, 14, 8800, Viborg

Læs mere om at arbejde i Evida her
Frist: Hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler
Kontaktperson:
Claes Olsen Køkkenchef
Jobområde: Administration
Lokation: Viborg
Vi distribuerer gas til 350.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.