Driftstekniker: Sjælland Nord

Brænder du for at arbejde med drift og vedligehold af gasnettet i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur? Og har du stor faglig viden og indsigt? Så har vi brug for en som dig på holdet i Evida.

Evida tegner, bygger og vedligeholder de mere end 18.000 kilometer rør, der fordeler gas rundt i hele landet. Vores rolle og betydning forpligter, for når vi skaber forandringer og nye løsninger sammen, kan det mærkes i hele samfundet. Vi er i rivende udvikling og søger derfor en energisk driftstekniker, der vil blive en del af teamet i driftscentret i Stenlille.

Kan du lide en arbejdsdag med afvekslende opgaver, hvor der skal løses komplicerede udfordringer, og hvor du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag? Hos Evida har vi brug for flere kloge hoveder og dygtige hænder, der har lyst til at bidrage til vores indsats i Danmarks energiforsyning og den grønne omstilling.

I jobbet vil du i samarbejde med dine kollegaer have ansvaret for tilsyn af erhvervsinstallationer og opsætning og vedligeholde målesystemer, fx fjernaflæsningsudstyr og måleudstyr på tilslutningsanlæg til biogas.

Du bliver del af et team, hvor vi hver dag samarbejder om at holde vores installationer og ledningsanlæg i sikkerhedsmæssig høj standard. Vi arbejder med stor fleksibilitet, og vi hjælper og sparrer med hinanden, så vi sikrer en varieret og effektiv arbejdsdag.

Vi sørger for den nødvendige oplæring, hvorefter du skal deltage i vores vagtordning med udgangspunkt fra din bopæl.

Du har en vvs-mæssig baggrund gerne nogle års praktisk erfaring. Har du A eller B-certifikat og erfaring med erhvervsinstallationer og målesystemer bliver vi ekstra glade, men vi efteruddanner gerne den rette person. Du har desuden kategori B-kørekort og mestrer IT på brugerniveau.

Da du kommer til at arbejde med Danmarks kritiske infrastruktur, er det altafgørende du er kvalitets- og sikkerhedsorienteret i dit arbejde, og at du har et godt overblik. Yderligere lægger vi vægt på, at du:

  • er vedholdende, pålidelig og kvalitetsbevidst
  • formår at arbejde selvstændigt såvel som i samarbejde med andre
  • er god til at formulere dig i tale og på skrift
  • medbringer et godt humør og en positiv og fleksibel indstilling
  • trives med at være ude i al slags vejr, og at ingen dage ligner hinanden


Vi tilbyder
At du bliver en del af en team, hvor omgangstonen er uformel, og hvor samarbejde, effektivitet og sikkerhed er i højsæde. I teamet lægger vi stor vægt på at være gode kolleger, og at vi kan være stolte af det, vi gør.

Det er en fast stilling, og for at fastholde et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere tilbyder vi løbende mulighed for videreuddannelse. Løn og pensionsordning er efter den gældende overenskomst.
Ansættelsen er med udgangspunkt fra dit hjem, og vi stiller bil, telefon, bærbar computer, tablet samt internetforbindelse til rådighed.

Bliv en del af holdet
Send din ansøgning hurtigst mulig og senest den 25. maj 2025.

Du er velkommen til at kontakte driftsleder Merete Vincent Davidsen på tlf. 25 19 47 00, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Merløsevej 3, 4296, Nyrup, Danmark

Læs mere om at arbejde i Evida her
Frist:
Kontaktperson:
Merete Vincent Davidsen Funktionsleder for Driftscenter Sjælland Installationer
Jobområde: Operations
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Lokation: Stenlille
Vi distribuerer gas til 350.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.