Akademisk medarbejder til reduktion af metanemissioner

Vil du gøre en forskel for klimaet og arbejde med reduktion af metanemissioner fra gasnettet, vil vi gerne høre fra dig

Hos Dansk Gasteknisk Center (DGC) arbejder vi tæt sammen med Evida for at reducere klimaaftrykket fra driften af det danske gasdistributionsnet. Vi er i gang med at opbygge vores indsats på bæredygtigheds- og klimaområdet for dels at opfylde vores egen målsætning om et reduceret klimaaftryk, dels for at kunne implementere den kommende EU-regulering på området. 

Arbejdsopgaver
Du vil komme til at indgå i et team, som har til opgave at sikre opfyldelse og dokumentation af vores målsætning om reduktion af metanemissionen med mindst 30 % dels gennem implementering af opgaverne i forhold til den kommende EU-lovgivning på området og dels gennem egne tiltag for at reducere vores emission. Teamet vil arbejde fra det helt overordnede niveau ned til at hjælpe driften med at implementere konkrete tiltag. Arbejdet omfatter bl.a.:

  • Planlægning og dokumentation af indsatsen
  • Intern kommunikation omkring indsatsen
  • Myndighedsdialog og rapportering
  • Databehandling og analyser
  • Projektledelse
  • Projektadministration

Dine kvalifikationer
Du er kandidat inden for områderne miljø, bæredygtighed eller klima. Du er som person planlæggende, organiserende, og systematisk, og du kan tale med alle faggrupper. Fagligt er du datadrevet og har styr på statistik, og du kan formidle resultaterne på dansk og engelsk i både skrift og tale. Det er en fordel, hvis du kender til gassystemet, emissionsmålinger eller hurtigt kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger men det er ikke en forudsætning.

Vi tilbyder
Løn efter kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning.

Som medarbejder i DGC har du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, fleksibel arbejdstid, kantineordning, og andre sociale aktiviteter for vores ca. 30 medarbejdere. Arbejdsstedet er i Forskerparken DTU Science Park i Hørsholm. DGC har desuden et kontor i Aalborg 
 

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Per G. Kristensen på tlf. 2129 2086.

Send din ansøgning og cv med emnet ”Ansøgning - metanområdet” til crp@dgc.dk, så vi har den senest 9. juni 2023. De indkomne ansøgninger vil blive evalueret løbende, og samtaler afholdes løbende.

Om DGC
DGC er 100 % ejet af EVIDA, som distribuerer gas i Danmark. DGC udfører inden for gasområdet specialiseret rådgivning, udvikling, forsøg, afprøvning og målinger af gaskvalitet og emissioner. Vi arbejder med implementering af alle grønne gasser fra biogas til brint og CO2. Vores kunder er gasdistributionsselskaber, kraftvarmeværker og industrivirksomheder, brint- og biogasanlæg, leverandører og producenter af udstyr samt myndigheder. 

Du kan læse mere om Dansk Gasteknisk Center på www.dgc.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Dr Neergaards Vej, 5b, 2970, Hørsholm

Læs mere om at arbejde i Evida her
Frist:
Kontaktperson:
Per Gravers Kristensen
Jobområde: Teknisk Udvikling
Tiltrædelse: Hurtigst mulig
Lokation: Hørsholm
Vi distribuerer gas til mere end 400.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.