Energisk lagermedarbejder til Evidas lager i Middelfart

Er du vores nye passionerede lagermedarbejder, som vil være med til at skabe et professionelt og sikkert lager? Så søg stillingen hos Evida.
Evida tegner, bygger og vedligeholder de mere end 18.000 kilometer rør, der fordeler gas rundt i hele landet. Vores rolle og betydning forpligter, for når vi skaber forandringer og nye løsninger sammen, kan det mærkes i hele samfundet. Hvis du ligesom os er drevet af at løse komplicerede udfordringer, kan du blive en del af holdet. Og som lagermedarbejder hos Evida får du en betydningsfuld rolle på vores lager i Middelfart .
Du bliver en del af et team bestående af 15 professionelle selvkørende medarbejdere, som alle er en del af afdelingen; Disponering og Lager, som er landsdækkende. Du vil til dagligt have din gang på lageret i Middelfart, hvor tre af teamets medarbejdere sidder, foruden dig. Afdelingen har sammen ansvar for at bidrage til den meget høj forsyning sikkerhed, Evida leverer ved at have de rette varer er på lager. Vi leverer både til drift og projekter. Så hvis det er noget for dig, er du måske vores nye kollega.

En bred vifte af arbejdsopgaver
Evidas varelager består af alt fra små pakninger til store rør. Som vores nye lagermedarbejder vil du komme til at håndtere lageret med alt, hvad det indeholder. Det gælder blandt andet:

  • Vareudlevering af komponenter til teknikere, VVS’ere og entreprenører
  • Varemodtagelse og produktionsinspektion af indkommende varer, både fysisk og i SAP (på sigt Dynamics)
  • Pakning og forsendelser
  • Transportrekvirering
  • Skabe struktur og systematik på lageret
  • Sørge for at der altid er pænt, ryddeligt og rengjort på lageret
  • Registrering af ind- og udlån af udstyr og maskiner både fysisk og i SAP (på sigt Dynamics)
  • Foretage registreringer i forbindelse med målere både fysisk og i SAP (på sigt Dynamics)

Du vil også skulle forsyne to satellitlagre cirka en gang om måneden, og derudover kan der forekomme sporadisk udkørsel med varer.
Vi styrer vores lager via ERP (SAP), så det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP og Dynamics.
Da lageret for nyligt er blevet samlet i Middelfart, vil du også skulle kunne optimere indretning og placeringer.

Din profil: Nytænkende og handlekraftig lagermedarbejder
Som lagermedarbejder får du en travl og udfordrende hverdag, hvor du er med til at sikre vores leveringsikkerhed og bidrage til, at vi kan vedligeholde vores gasnet. Evidas lager er selskabets nerve, og det er vigtigt for os, at vi leverer sikkert og ansvarligt.
Derfor ser vi gerne, at du:

  • Har nogle års erfaring som selvstændig lagermedarbejder og gerne erfaring med truckkørsel
  • Har et kørekort B og truckkørekort. Det er en fordel, hvis du har kørekort til lastbil og trailer og/eller krancertifikat ADR bevis, men det er ikke et krav
  • Kan kommunikere med mange forskellige mennesker i både skrift og tale, ligesom du kan kommunikere på engelsk med vores eksterne chauffører
  • Er serviceminded
  • Har overblik - selv i pressede situationer
  • Har lyst til at være med til at drive kulturen i et fælles selskab
  • Vil være med til at indkøre nyt ERP-system i løbet af 2021
  • Arbejder selvstændigt og ikke er bange for at tage beslutninger
  • Vil være med til at udvikle og optimere vores lager

Evidas lager er ikke et plukkelager, men mere et reservedelslager, hvor vi servicerer teknikere, VVS´ere og entreprenører.
Vi leder efter dig, som er kendetegnet ved at være nytænkende, handlekraftig, ordentlig, professionel og samarbejdende.Vi søger dig, som er nysgerrig på at lære og udvikle sig. Du har et højt gå-på-mod og har lysten til at udfordre og nytænke vores dagligdag.

Hos Evida får du
Hos Evida står vi sammen og tror på, at vi ved godt samarbejde kan gøre Danmark grønnere. Som vores nye lagermedarbejder vil du blive en central medarbejder, der sammen med dine kollegaer skaber et professionelt og sikkert lager i topklasse.
Vi tilbyder et selvstændigt og spændende arbejde, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Du vil få stor indflydelse på din egen arbejdsdag – og sjældent to dage er ens.
Vi har sammenlagt tre lagersteder til ét, som er i Middelfart, og vi skal derfor I gang med at strukturere og optimere det lager ved siden af vores daglige arbejde.
Hos os er omgangstonen uformel, og vi har fokus på, at sikkerhed, effektivitet og samarbejde er i højsædet. Vi lægger stor vægt på at være gode kolleger, og vi er stolte af det, vi gør.

Vil du vide mere?
Læs mere om Evida på www.evida.dk.

For mere information om jobbet er du velkommen til at kontakte Evidas leder af Disponering og Lager, Susanne Bernbom, på telefon 40350337.
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt på evida.dk/job, senest d. 13. december 2020.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven


Mandal Alle 23, 5500, Middelfart

Læs mere om at arbejde i Evida her
Frist:
Kontaktperson:
Susanne Bernbom Leder Disponering og lager
Jobområde: Forretningsudvikling, Planlægning & Anlæg
Tiltrædelse: Hurtigst mulig
Lokation: Middelfart
Demo
Vi distribuerer gas til 350.000 danske hjem og virksomheder

Evida er hele Danmarks gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling.

Vil du være med til at forandre Danmarks energiforsyning? Brænder du for at blive stillet overfor nye udfordringer? Elsker du at finde løsninger på problemer, der ikke er set før? Vi søger en række nye kollegaer, der har kompetencerne og viljen til at gå forrest og tage ansvar. Har du, hvad der skal til, vil vi elske at få dig med på holdet.